Udvalgte referencer
Følgende virksomheder og organisationer er blandt vore kunder siden år 2000.
Kunderne siger
Jesper Holm Joensen
CEO og medejer, No Zebra.
"Vi har i No Zebra haft fornøjelsen af at samarbejde med Claus og Fysiocare i mere end 10 år. Hans services i form af fysioterapi behandlingstilbud til alle medarbejdere i No Zebra er stadig et meget populært indslag i vores hverdag. Det har været et godt samarbejde, som har spredt glæde og velvære i No Zebra i alle årene.

Claus er en meget kompetent behandler, og han går til sit fag og patienten med stor seriøsitet og omsorg. Alle behandles individuelt og får personlig vejledning i alt fra sportsskader, hold i nakken til musearme. Men også i generel god holdning og arbejdsstillinger i hverdagen.

Vi har været meget glade for Claus i alle årene, og vores ordning har til alle tider været super populært blandt medarbejderne.

Claus og Fysiocare får mine varmeste anbefalinger."

Henrik Villadsen
Adm. Direktør, Systemair.
"Hos Systemair A/S har vi gennem en årrække haft en fast aftale med Fysiocare ved Claus Nissen om fysioterapi behandling.

Claus Nissen kommer en dag om ugen og tilbyder behandling af arbejdsrelaterede skader.

Baggrunden for vor aftale med Claus var et fravær, som lå lidt højt. I vor dagligdag forekommer mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger.

Vi fandt ud af, at en del fravær kunne tilskrives diverse belastningsskader i ryg, skulder og arme. I håb om, at en tidlig indgriben kan forhindre fravær eller som minimum forkorte det, valgte vi at give medarbejderne et tilbud om behandling af skader. Endvidere har vi valgt at lade Claus bidrage med at se på arbejdsstillinger i de tilfælde, hvor medarbejderne ønsker dette.

Aftalen viste sig hurtigt at bidrage til, at sygefraværet faldt, og vi nåede dermed det ønskede resultat.

I praksis har vi indrettet et rum til dette formål, og Claus har selv sørget for de nødvendige rekvisitter. Der er i samråd med Claus udarbejdet et enkelt bestillingssystem for booking af tider. Nærheden betyder, at de ansatte ikke skal have fri i længere tid for at gå til behandling.

Claus har gennem årene udført opgaven samvittighedsfuldt og med stor dygtighed. Det er ikke usædvanligt, at en behandling består af en blanding af skadebehandling, rådgivning om arbejdsstillinger og f.eks forslag til egen styrketræning."

Mark S. Rasmussen
CEO og medejer, iPaper.
"Vi har i iPaper A/S benyttet Claus Nissen gennem længere tid, og det er en enorm succes, som medarbejderne sætter stor pris på. Foruden Claus' evner som fysioterapeut så sætter alle stor pris på Claus' personlige forhold til den enkelte, ikke bare på det professionelle, men også på det personlige plan."
Per Andersen
tidligere U18- og U19-landstræner, Dansk Boldspil-Union.
"Gennem mange år har Claus Nissen været tilknyttet ungdomslandsholdssektoren i DBU - han har primært været tilknyttet U19-landsholdet som fast fysioterapeut.

Claus har været en fantastisk medarbejder at have i teamet omkring U19-landsholdet. Han er fagligt meget dygtig og kompetent og har med stor omhu lavet et fremragende stykke arbejde i et utroligt godt flow med læge, holdleder og trænere.

Han har med sit gode humør, sit store overskud og sin behagelige væremåde over for de unge mennesker været en person, som spillere og staben omkring holdet satte stor pris på. Altid parat til at rådgive og behandle spillerne på glimrende vis.

Han har stor flair for samarbejdets kunst - dette er meget vigtigt i et topprofessionelt team.

Jeg kan kun give Claus mine bedste anbefalinger - han var i den grad med til at gøre U19-landsholdet til "a strong team"."

Glenn Kjellberg
Brandmand, Østjyllands Brandvæsen.
"Skulle lige runde 1000 km efter mit bikefit hos Claus. Det har været de nemmeste 1000 af de 4700 km, jeg har kørt i 2016. Har justeret på vinklen på min venstre sko, og det er alt. Den sidder lige i skabet."
Karen Duffy Elbyhøj
Marketing Manager, Caljan Rite-Hite.
"Claus har stor indsigt og magiske fingre! Dejligt, at det kun tager den tid, behandlingen tager. Ingen kørsel."
Birgit Mørch
Management Assistant, Ribe Jernindustri.
"Hos Ribe Jernindustri A/S har vi siden den 01.10.2001 været så heldige at have en firmaaftale med Claus Nissen, Fysiocare, om fysioterapibehandlinger her i huset hver 14. dag.

Ordningen benyttes af både produktions- og kontormedarbejdere - nogle fast hver 14. dag, andre "mere akut" ved pludseligt opståede "skavanker" (mig selv inkl.).

Vi er yderst tilfredse med Claus' behandlinger. Hans mange kompetencer, brede erfaring og behagelige væsen gør, at man føler sig i trygge hænder – og at man går derfra med god rådgivning og med færre skavanker, end da man kom. Vi anbefaler gerne Claus!"

Anne Nielsen
Speciallæge i almen medicin, Tranbjerg.
"Jeg har været rigtig glad for bikefit'et hos Claus Nissen.

Væsentligst har nok været den info, jeg fik i forhold til sadlen - efter køb af bredere sadel har jeg slet ikke problemer med min venstre hofte længere.

Derudover sidder jeg generelt bedre på cyklen og kan nu uden problemer køre med hænderne nede i "hornene" på styret. Det betyder, at jeg har en meget bedre balance, når jeg kører nedad. Det har virkelig betydet meget ved længere nedkørsler i bjerge, så jeg ikke kører så anspændt og stift.

Så jeg kan kun anbefale et bikefit hos Claus."

Marc Jacob Strauss
Ortopedic Consultant/Surgeon, Overlæge, Norsk Idrettsmedisinsk Institutt.
"Vil bare sige, at jeg har haft den store ære at arbejde med Claus Nissen i DBU. Han er yderst kompetent."
Carsten Krogh
Digital Projektleder, Datagraf Communications A/S.
"Kan varmt anbefale Claus Nissen."
Ole Dam Pedersen
Group HSEQ Manager, SubC Partner.
"Jeg kan varmt anbefale Claus. Han er en fremragende fysioterapeut, der evner håndtering af både symptombehandling og de rette forebyggende tiltag. Den virksomhed, der etablerer en fast virksomhedsaftale med Fysiocare, vil få gladere medarbejdere og dermed FULD valuta for pengene."
Jens Juhl Søberg Dyrbjerg og Britt Søberg Eibye
Politiassistenter, Københavns Politi.
"Min kone Britt og jeg har begge været til bikefit hos Claus.

Vi har begge haft skavanker i både ryg, hænder og lænd samt i lægmusklerne efter at have siddet på cyklerne i nogen tid.
Vi fik anbefalet Claus som problemknuser, så vi drog fra Værløse mod Brabrand fulde af forhåbninger.

Vi blev modtaget i en hjemlig, afslappet atmosfære, og der blev nærmest med det samme sat i værk.
Og både min kone og jeg blev efter kort tid revet med af en entusiasme, ildhu og professionalisme, som gennemsyrede hele bikefittet for os begge.
Det var en fornøjelse dels at være en del af og dels at opleve. Det var ganske enkelt medrivende.

Efter at være blevet bikefittet i hjemmet sluttede vi af på landevejen, hvor Claus kørte med os på en ca. 30 km rundtur. Det var en perfekt afrunding på en helt igennem i orden dag.
Og det bedste af det hele:
DET VIRKEDE på både min kones og mit bevægeapparat med det samme.

Vi er begge dybt taknemmelige og anbefaler gerne Claus worldwide.

TAK."

Ole Hedelund
Sales Manager, ACT Global.
"Kan kun på det varmeste anbefale Claus som en yderst kompetent fys."
Ole Levenhart Andersen
Teknisk Chef, Systemair.
"Mange år med stillesiddende arbejde, møder i massevis og rejseaktivitet over hele Europa, kombineret med for lidt motion, giver ca. lige så mange fysiske "problemstillinger" som et helt fodboldhold kan opnå på en sæson. Det har jeg personligt erfaret, men jeg har også erfaret, at den rette behandling relativt nemt kan fjerne en meget stor del af disse dårligdomme igen.

Her har jeg, i en lang årrække, haft stor glæde af Fysiocare`s meget professionelle behandlinger, hvor den faglige viden og stolthed tydeligt skinner igennem. Her taler vi altså noget helt, helt andet end diverse former for massage. Efter ½ time på briksen hos Claus er man simpelthen klar til kamp igen.

Der er også altid en hyggelig og afslappet stemning, og Claus taler gerne med om både stort og småt :-)

Jeg kan kun give Claus min allervarmeste anbefaling, inden for både forebyggende behandlinger og behandlinger, hvis skaden er sket."

Bjarne Larsen
HR-chef, Busselskabet Aarhus Sporveje.
"Med udgangspunkt i en del bøvl med ryggen, tog jeg kontakt til Claus Nissen, Fysiocare, for at få afklaret om det bare var en gammel og slidt ryg, der gav smerter, eller det var en dårlig position på cyklen, der var årsagen til problemerne. Efter en detaljeret opmåling, analyse af cykelstil og lidt cykling i hometraineren, kunne Claus konstatere, at min sadel ikke var optimal, og der fint kunne optimeres, så positionen ikke var så belastende for ryggen.

Dette blev så efterfølgende testet på en cykeltur på landevejen, og med mindre justeringer blev jeg så sendt hjem. Efter indkøb af ny sadel og lidt yderligere tilretning efter dialog med Claus, kan jeg nu konstatere, at en gang bikefit også hjælper på en gammel slidt ryg.

Bikefit kan bestemt anbefales."

Mette Kirstine Kjær Thomsen
Chief Accountant, No Zebra.
"Jeg har haft fornøjelsen af Claus' kompetente bistand på flere fronter. Han har vha. rådgivning omkring arbejdsstilling/-position, vejledning omkring øvelser og behandling afhjulpet og reduceret mine skulderspændinger og hovedpiner samt begyndende albuesmerter.

Dertil har han også vejledt mig ifm. genoptræningen af en brækket skulder, hvor jeg uden hans råd og behandling ikke havde opnået fuld bevægelighed."

Iddi Alkhag
Account Manager, iPaper.
"Som tidligere professionel fodboldspiller med en daglig tilknytning til behandlingssektoren gennem mange år, ved jeg, hvad jeg snakker om i forhold til både forebyggelse og skadesbehandling. Med denne personlige mangeårige indsigt i fysioterapi og mit regelmæssige indblik i Claus' velovervejede touch i sine behandlingsformer ved jeg, at vi hos iPaper er sikret en dedikeret og yderst dygtig samt kompetent mand, i øvrigt med et usædvanligt flot CV inden for faget. Derudover møder man altid en god energi og et herligt gemyt evt. til en snak om alt muligt, om man lyster. Ønsker man ikke dét, er man blot i særdeles kyndige hænder for en stund."
Frank Lindner-Lassen
Logistic Manager Denmark/ Group Procurement Manager, Caljan Rite-Hite.
"Claus er en meget kompetent fysioterapeut, som har behandlet mig for flere skader med succes. Det, jeg lægger stor vægt på, er ærligheden samt kompetencen, som har hjulpet mig meget med mine udfordringer. Jeg besøger Claus, selv om jeg ikke har ondt - det siger vel en del. Mine bedste anbefalinger, bortset fra den politiske holdning :-)."
Tommy Petersen
Ribe Jernindustri.
"Claus har i flere omgange hjulpet mig mod smerter i nakke og ryg og mod sovende fingre.

Mht. de sovende fingre har jeg fået 10 behandlinger hos en lokal kiropraktor uden resultat. Da der så var gået yderligere 2 måneder, gik jeg til Claus, og han fik det kureret efter 2 behandlinger!

For mig er Claus yderst kompetent. Han har et behageligt væsen, er god til at forklare, hvorfor og hvordan han vil behandle den smerte eller det ubehag, man kommer til ham med.

Jeg vil derfor gerne anbefale Claus til andre."

Made on
Tilda